Tennis
Jeg havde i mange år ønsket mig en tennisnederdel – ikke fordi jeg spiller tennis, men fordi tennispigerne på TV altid har sådan nogle kække, små skørter. For et par år siden lavede jeg så min helt egen, strikkede version, som jeg endda har strikket i to forskellige farvevarianter til mig selv – så nu er mit ønske blevet opfyldt.
Opskriften er tidligere udgivet i bogen Masker og mønstre fra det hedengangne forlag Fiberfeber.
Nu kan du købe den som enkeltopskrift.
Nederdelen er strikket af ca. 250 g Noro Flower Bed, men kan også strikkes i ca. 300 g Noro Silk Garden Sock (eller andet garn der passer til strikkefastheden).
Opskriften er one size og passer til str. S, M og L, men kan nemt ændres ved at tilføje flere/færre plisséer.
Der strikkes frem og tilbage på en lang rundpind 3½ mm.
Strukturen er meget enkel at strikke og giver de fineste folder!
